Anne Mette Oxe
Oxe-Coaching

Stress- og trivselscoach

 

Hvem er jeg? Hvad er coaching? Hvad kan jeg?   Priser & kontakt Links

Velkommen!

Opdateret 4. 9. 2013

Lad mig coache dig til at leve dit fulde potentiale ud og blive den bedste udgave af dig selv, både privat og på jobbet! Læs mere om coaching og om, hvad jeg kan hjælpe dig med.
Anne Mette

Referencer
Anne Mette Oxe har siden august måned 2007 stået til rådighed som coach for Else Hus' medarbejdere baseret på et frivillighedsprincip, hvor den enkelte medarbejder, ved eget initiativ, har haft mulighed for/tilbud om frit at kunne opsøge Anne Mette med arbejdsmæssige (særligt stressrelaterede), personlige og eksistentielle problemstillinger egnet til bearbejdning i denne kontekst.
Den enkelte medarbejders erfaringer og oplevelser med denne ordning har været ovenud tilfredsstillende. Feedback herfra fortæller således, at medarbejderne har opnået positiv afklaring, retning, orden og nye perspektiver for sig selv under sessionerne, samtidig med at de tilkendegiver stor glæde ved den fastholden, støtte og opmuntring, som Anne Mette tilbyder undervejs i forløbene ved mails og sms.
Set ud fra virksomhedens mere driftsmæssige perspektiv skal det særligt anbefales at gøre brug af Anne Mettes glimrende kompetence som stresscoach - både som forebyggelse og som egentligt behandlende. Således har endda jeg anvendt Anne Mette som stresscoach på også andre sociale tilbud og institutioner inden for Region Sjælland i min egenskab som midlertidig ledelsesmæssig støtte dér.

Else Hus vil derfor fortsat gøre brug af Anne Mettes dokumenterede dygtighed inden for området og stille dette tilbud til rådighed for sine medarbejdere.

Klaus Petersen
Forstander Else Hus  August 2011

For et par år siden blev jeg syg af stress. Du blev vendepunktet i mit liv. Du kunne under vores samtaler med det samme vurdere min situation, og du satte handling i gang. Du hjalp mig i en svær tid – du tog kontrollen, forklarede mig ting og satte mig i gang med opgaver. Det gjorde du på en værdig måde over for mig – jeg følte mig aldrig forkert eller tænkte negativt om mig selv. Det er utroligt, at jeg kunne vende tilbage til arbejdspladsen og siden har gennemført en erhvervsuddannelse, og i dag har jeg hænderne fulde af arbejde og er glad og tilfreds med mit liv. Du lærte mig at genkende stresssignalerne og være bevidst om mine grænser og om mine egne ressourcer, og jeg husker dem stadig. Din coaching sluttede ikke ved vores sidste samtale, jeg er dig meget taknemmelig over, at vi stadig har kontakt via nettet, og at du interesserer dig for, hvordan det går med mig. Du er altid villig til en snak og et godt råd. Kære Anne Mette, tusind tak.
Bozena Andersen  August 2011

Jeg er blevet stresscoached af Anne Mette.
Jeg var glad for, at samtalerne kunne foregå i mit eget hjem – det skabte tryghed for mig.
Anne Mette tog sig den tid i samtalerne som jeg havde brug for – hun var rolig og kiggede ikke på uret, hun anerkendte mine egne løsningsforslag og gav mig gode arbejdsredskaber blandt andet Stresskalenderen.
Derudover gav hun mig brugbar viden om mit eget stress-mønster.
Tak!
Alice Nielsen  Juli 2011

Stresscoaching
En given situation på jobbet gjorde, at jeg ikke var i stand til at passe mit arbejde og sygemeldte mig.
Jeg kontaktede derfor Anne Mette, som jeg opfattede smed alt, hvad hun havde i hænderne – samme dag jeg havde kontaktet hende, stod hun hos mig. 
Anne Mette er meget åben og lyttende. Efter at have lyttet til mine frustrationer, coachede Anne Mette mig ved hjælp af forskellige metoder, som egentlig er meget simple, men utroligt effektive. Jeg lærte blandt andet at skrive Stressdagbog – hvornår og hvad var det, der udløste min stress. Senere i forløbet skrev jeg Glædesdagbog  J hvornår og hvad der gjorde, at jeg blev glad. To opgaver som hurtigt gav mig et overblik over, hvad det var, jeg skulle arbejde videre med. Desuden enkelte flere tiltag og vigtigst af alt, lærte jeg at sige PYT. Kan andre eller jeg selv ikke gøre noget ved en konkret situation, så siger jeg PYT både med krop og mund – det udløser så stor en lettelse at sige, man kan mærke det helt ned i maven!
En skøn fornemmelse.

Efter 2 mdr. og 5-6 besøg af Anne Mette er jeg nu begyndt på mit arbejde igen. Og at lære at sige PYT har været og er nu mit kodeord, så 1000 tak for dig, Anne Mette.
Berith  November 2009